VILDE DYR

Rekordstor krokodille: Første hun til at lægge æg uden befrugtning

Naturen holder aldrig op med at forbløffe os med sine ekstraordinære eksempler på tilpasning og overlevelse. I en zoologisk have i Costa Rica fandt en hidtil uset begivenhed sted i januar 2018: En hunkrokodille lagde et kuld æg på trods af, at hun havde levet alene i godt 16 år.

Hvad der gør denne historie endnu mere utrolig er, at nogle af disse æg udviklede sig uden befrugtning fra en han.

I dette fotogalleri udforsker vi det ekstraordinære fænomen parthenogenese i krokodilleriget, kaster lys over betydningen af denne begivenhed og åbner op for nye perspektiver på evolutionen og reproduktionen af krybdyr.

Getty Images (generic image)
En rekordstor hunkrokodille
Naturen holder aldrig op med at forbløffe os med sine ekstraordinære eksempler på tilpasning og overlevelse. I en zoologisk have i Costa Rica fandt en hidtil uset begivenhed sted i januar 2018: En hunkrokodille lagde et kuld æg på trods af, at hun havde levet alene i godt 16 år. Hvad der gør denne historie endnu mere utrolig er, at nogle af disse æg udviklede sig uden befrugtning fra en han. I denne artikel udforsker vi det ekstraordinære fænomen parthenogenese i krokodilleriget, kaster lys over betydningen af denne begivenhed og åbner op for nye perspektiver på evolutionen og reproduktionen af krybdyr.
Getty Images (generic image)
En enestående begivenhed
I januar 2018 var en zoologisk have i Costa Rica vidne til en usædvanlig begivenhed. En hunkrokodille, som havde levet alene i godt 16 år, lagde et kuld æg. Det, der gjorde denne situation ekstraordinær, var, at nogle af disse æg så ud til at kunne udvikle sig, på trods af at hunnen ikke havde haft kontakt med en han. Denne begivenhed tiltrak sig opmærksomhed fra forskere fra forskellige dele af verden.
Getty Images (generic image)
Den første gang
En artikel offentliggjort i tidsskriftet 'Biology Letters' rapporterede den overraskende opdagelse, at en af babykrokodillerne, født af disse æg, var parthenogen. Parthenogenese er et jomfrufødselsfænomen, hvor individet kun indeholder sin mors genetiske materiale. Det er første gang, parthenogenese er blevet observeret hos krokodiller, selvom det er blevet identificeret hos andre skabninger som kongekobraen, savfisken og den californiske kondor. Denne opdagelse åbner op for nye muligheder for at studere evolutionen af reproduktion hos krybdyr.
Getty Images (generic image)
Parthenogenese
Jomfrufødsel sker, når en ægcelle inde i moderens krop deler sig gentagne gange og skaber et individ med præcis halvdelen af de nødvendige gener. Under denne proces produceres der tre mindre cellesække, kaldet pollegemer, som normalt nedbrydes. Men hos hvirveldyr, der er i stand til parthenogenese, kan et polært legeme smelte sammen med ægget og skabe en celle med det rigtige antal kromosomer til at danne et individ. Det ser ud til at være tilfældet med den pågældende krokodille, som Warren Booth, entomolog og lektor ved Virginia Tech, har udtalt.
Getty Images (generic image)
Årsagerne til parthenogenese
Årsagerne til parthenogenese. Overlevelsen for individer, der er født gennem parthenogenese, kan være kompromitteret sammenlignet med dem, der er født gennem seksuel reproduktion. Men takket være de stadig lettere DNA-analyser har man opdaget, at parthenogenese ikke er så sjælden, som man oprindeligt troede. Dette fænomen kan give en art evnen til at overleve i længere perioder, hvor der ikke er nogen seksuel partner til rådighed. Et parthenogenetisk individ, der stort set bærer de samme gener som sin forælder, kan leve længe nok til at vente på en mage og dermed muliggøre seksuel reproduktion, som har tendens til at producere mere livskraftigt afkom.
nyheder om de store hollywoodskuespillere
21/06/2024
Informativa ai sensi della Direttiva 2009/136/CE: questo sito utilizza solo cookie tecnici necessari alla navigazione da parte dell'utente in assenza dei quali il sito non potrebbe funzionare correttamente.